|
I
begyndelsen af 1990’erne var der på en tysk tv-kanal, Pro7, tror
jeg, én gang om
måneden en glimrende udsendelse om reklame.
Her behandlede man emnet
tematisk, fx chokoladereklamer en søndag, bilreklamer en anden, reklamer med dyr
en tredje etc.
Jeg
optog flere af dem på video for at bruge dem i faget Reklame.
I
udsendelsen om bilreklamer var der mange for Volkswagen.
Jeg kørte
på det tidspunkt i Honda Accord og havde ingen personlig interesse i
Volks-wagen, men reklamerne, syntes jeg, var gode, blandt dem nogle
engelske med masser af humor og pay off’en:
”If everything in life was as reliable as a
Volkswagen”.
Jeg
viste dem på hvert hold i Reklame-faget, det vil sige to gange om året, og inden da
så jeg dem altid igennem hjemme.
|
Efterhånden begyndte jeg at fatte inter-esse for mærket Volkswagen,
og jeg læste om virksomheden i dagblade og fagtids-skrifter.
Inden jeg skulle skifte bil i
1994, var jeg kommet så langt, at jeg alvorligt over-vejede en VW
Passat, og Lisbeth og jeg havde en prøvetur.
Den kørte udmærket, og pladsen indeni var enorm, men den
var også dyr i forhold til sin motorstørrelse (90 HK).
Det
blev derfor ikke til noget, jeg fik endnu en Honda Accord - og jeg
viste fortsat Volkswagen-reklamerne i undervis-ningen.
Audi A4 |
Volkswagen Passat |
Skoda Superb |
Skoda Superb |
Udover – for de allerfleste - at være en af de helt store
investeringer er en bil også en meget kompleks sag.
Valgkriterier
rækker langt ud over dæk-ning af et transportbehov. Nogle er
hånd-gribelige, som topfart, benzinøkonomi, værditab,
køreegenskaber, rummelighed og meget andet; nogle drejer sig om mere
subjektive forhold, som fx siddestilling og design.
Nogle knytter sig til erfaringer, egne såvel som andres
(opinionsledere, gruppe-indflydelse, test-kørsler), og dertil kommer
så de signaler, ejerskabet bringer med sig i form af prestige,
fornuft mv.
Mine valgkriterier - hævder jeg - er aktiv og passiv sikkerhed, masser af benplads
for og bag, fire døre, og frem for alt skal kørestillingen være
optimal.
Desuden skal bilen være driftsikker. En bil, der ikke
starter hver gang, første gang og i al slags vejr, er for mig ikke
nogen bil.
Det betyder, at jeg
har fravalgt nogle mærker fra starten – med rette eller urette. De,
der kommer inden for mit snævre valg, bliver prøvet ved at jeg
sætter mig bag rattet, finder ud af, om jeg |
kan
få en optimal kørestilling overhove-det, og hvis jeg kan, sætter jeg
mig om på bagsædet for at bedømme, om det, der er tilbage, er godt
nok.
De
fleste biler behøver jeg på den måde slet ikke at køre i. De bliver
fravalgt fra bagsædet.
I efteråret 1996 kom der så en ny model af VW Passat. Den opfyldte alle
mine basiskrav, og den var større indeni end Honda’en.
Da jeg igen i foråret
1997 skulle skifte bil, lykkedes det – midt i en enorm kø af
ventende købere - at få fat i en. I 2006 fik jeg min fjerde.
Hvis jeg ikke havde set disse reklamer (igen og igen), var jeg næppe
faldet for en Volkswagen.
Da der så opstod halve års ventetid på at få en, var der nok også lidt band
wagon-effekt med i spillet.
Jeg har i øvrigt også i
lærebøger skrevet om
Skoda, både om Octavia og om den store Superb, der i bund og grund
synes at være en 10 cm forlænget Passat (indtil 1995), og hvor hele
længdeforøgelsen kommer bagsædepassagererne til gode. Den er tilmed
billigere end Passat.
På
en turné i efteråret 2003, hvor jeg i Frankfurt, Ulm og Hamburg holdt
foredrag om branding for tyske arkitekter og møbelhandlere, brugte
jeg som eksempel en sammenligning mellem de tre mærker fra
Volkswagen Group: Audi A4, VW Passat og Skoda Superb. Masser af ”stumper”
er fælles i de tre biler.
Audi A4 er den mindste, dyreste og mest solgte af de tre i Tyskland.
Nummer to i salgstal er den større og billigere Passat. Langt efter
følger den største og billigste, Skoda Superb.
Min
konklusion var, at det – fornuftigt set – burde være omvendt.
Når
det ikke er sådan, skyldes det, at de fire Audi-ringe rangerer
højere end VW-logoet, som igen har langt mere prestige end Skodas
grønne emblem.
Jeg
overvejede længe i 2003, om jeg skulle købe en Superb, men valgte - da
beslutningen om ny firmabil skulle tages - den tredje Passat.
Prestigen vejede således også for mig tungere end fornuften, og på
den måde glæder jeg så modvilligt skattevæsenet med 20% årlig
indtægtsforhøjelse af prisdifferencen. Kryster.
Status 2009
Audi A4 er blevet større, selvom den stadig er mindre end den Passat, der kom i 2005.
Skoda Superb blev relanceret I 2008, og den er endnu engang større end Passat. Til gengæld er ligheden mellem dem meget mindre. Derfor kan udseendet også spille ind, når Passat fortsat er langt den bedst sælgende.
|
