|
|
Jeg
har tidligere i bogen Markedsførings-planlægning beskrevet
konkurrencefor-holdet mellem de to store udbydere, mar-kedslederen Canon,
[www.canon.com]
og Nikon, [www.nikon.com] som er markeds-udfordrer og med afsæt i sidstnævnte.
Den
indbyrdes, fortsatte intense kamp om markedslederskab kunne
illustreres godt gennem Canons lancering i efteråret 2003 af et
digitalt spejlreflekskamera EOS 300D til under 10.000 kroner (first
mover), hvilket med ét slag nærmest halverede prisen på digitale
spejlreflekskameraer.
Fra Nikon hørte man intet i et par måneder, og
Canon solgte som varmt wienerbrød.
I december 2003 udsendte Nikon så en
pressemeddelelse, hvor de bebudede et D70 til nogenlunde samme pris
som Canons, men ultrahurtigt og med lancering i marts
2004.
Jeg
antager, at Nikon mere eller mindre blev taget med bukserne nede, og
at det bedste, de kunne gøre, var at sætte skub i
udviklingsafdelingen og derefter i god tid i forvejen berolige deres
(potentielle) kunder med, at også de var på vej, og at det var værd
at vente på.
Nogle har udtalt, at D70 måske i virkeligheden var tænkt
som en D200 – altså en videreudvikling af deres dyrere,
semiprofessionelle kamera D100, og at Nikon så i al hast fik
fremstillet en billigere
”indpakning” i plast (analogt med Canon EOS 300D) i stedet for et kamerahus af metal som på D100 og topmodellen
D1x.
Hvis D70 både teknologisk (som det er tilfældet) og i udførelse
var bedre end det næsten dobbelt så dyre D100, ville de skyde sig
selv i foden.
Plast er formentlig også noget billigere end en
metallegering.
Jeg
ville i foråret 2004 bruge dette eksem-pel i undervisningen, og en
dag i april så jeg i et vindue i Odense, at D70 endelig (forsinket) var kommet
på gaden.
Jeg gik ind for at få en brochure, og fik også kameraet i
hånden.
Det var enestående.
Lukkeren udløste uden ”opvarmning” overhovedet – helt
som lovet af Nikon og beskrevet i forhåndsanmeldelser i diverse
internationale fotoblade. Og det betød et enormt fremskridt.
Desuden virkede Nikon'en - på mig i hvert fald - langt mere gedigent
end kon-kurrenten, Canon.
Den aften, hvor vi havde gennemgået casen, spurgte en studerende mig, om jeg så selv ville gå ud og købe det.
|
I overensstemmelse med min egen
over-bevisning svarede jeg nej. Jeg var godt nok tilfreds med mit digitalkamera. Men sekunder efter
var
interessen for et Nikon D70 blevet ændret til et behov.
På vejen hjem fra Niels Brock
nåede jeg frem til, at sådan et måtte jeg have, og dagen
efter gik jeg i gang med at finde ud af, hvad jeg skulle betale for
det.
Danske fotohandlere var umiddelbart alle ret dyre i forhold til
udlandet. Priser lå på omkring 12.000 kroner for hus og objektiv.
En svensk postordrevirksomhed var ca. 20% billigere, men
omvendt ville jeg helst købe dansk af hensyn til produktets
kompleksitet – hvis det nu skulle gå i stykker (behov for
sikkerhed).
Det blev bestyrket, da jeg besøgte den danske Nikon-importørs
hjemmeside [www.nikon.dk].
Der var en advarsel om risiko for manglende
softwareopdatering ved Nikon-kameraer købt i udlandet, og jeg endte op med
et fornuftigt tilbud i Danmark.
Samtidig konstaterede jeg, at der allerede var store
leveringsproblemer, hvilket dog blot styrkede min interesse.
Det, at jeg mentalt arbejdede med pro-duktet og søgte information om
det – til undervisningsformål - gjorde, at jeg gik fra interesse
over behov til aktiv handling. Sammenlign i øvrigt med AIDA-formlen.
Den omtalt case er fra 2004. Udviklingen går hurtigt. D70 blev
afløst af D70s og igen af D80. I dag er der mange digitale
SLR-kameraer på markedet. Canon og Nikon dokumenterede, at der var
et stort marked for den type kameraer, hvorefter Samsung, Olympus,
Pentax m.fl. meldte sig på banen. Sony er med købet af
Konica-Minolta gået aktivt ind i kampen og har udtalt, at de går
efter markeds-lederskab.
Det også omtalte D100 er afløst af D200 og i 2007 af Nikon D300.
Billedchippen i Nikon D300 stammer fra konkurrenten Sony.
D80 er ikke længere det mindste digitale spejlreflekskamera fra
Nikon. Nu er der også D40 og D60, og et D50 er for år siden
forsvundet fra markedet. Det kræver fremsyn og enorm
udviklingskapacitet at holde sig på toppen. Mit analoge,
professionelle Nikon F3 blev produceret i over 20 år. I dag holder
et digitalt kamera sig omkring 18 månder på markedet.
|
